I løbet af sommeren 2002 kom der brev til alle beboerne i Stovesberg fra Danske Ejendomme om, at Stovesberg var blevet solgt til et selskab i Århus. Ifølge lejeloven skal beboerne have mulighed for at erhverve en solgt ejendom, på samme betingelser som køberen. Inden for en periode på 10 uger, skulle der dannes en andelsboligforening, med mindst 50% af boliglejerne og der skulle fremskaffes en købesum på 84 millioner kr.
D. 11. september blev det første møde afholdt på Munkebjergskolen. Der mødte over 50 interesserede op. Finansieringen af købet blev diskuteret med hjælp fra en revisor og fra en medarbejder fra en kreditforening. Ligeledes blev der udleveret et udkast til vedtægter for AB Stovesberg, og der meldte sig en interessegruppe, der ville arbejde for at indhente de nødvendige 50% underskrifter til etableringen af foreningen.
Interessegruppen havde kun kort tid at arbejde i og der skulle stemmes mange dørklokker. Da fristen på de 10 uger var ved at være gået, manglede der stadig et par underskrifter, men d. 23. september 2002 kunne interessegruppen indkalde til den stiftende generalforsamling.
Ved denne stiftende generalforsamling, blev der vedtaget vedtægter, der blev valgt bestyrelse, administrator og revisor. Efter et stort stykke arbejde kunne man endelig konstatere, at andelsboligforening Stovesberg var en realitet!
Navnet ”Stovesberg” er et stednavn, fundet af ingeniør Knudsen i et gammelt Matrikelskort over Ingn. Knudsens Jorder ved Hjallesevej, og Løkken, som nu bliver bebygget, har saaledes givet Navn til det største Boligkompleks her i Odense. Her paa gammel Agerbrugsland, hvor Sol og Luft har fri og uhindret Adgang, opføres nu moderne Boliger med store solvendte Vinduer. Arkitekter og Ingeniører har skabt de mest ideelle og sunde Boliger, der kan tænkes og til moderate Priser.
Bygningerne opføres som aaben Randbebyggelse med Parkanlæg i Midten. Garageanlægget er lagt under Parken og ses ikke. Springvand er der også tænkt paa. Der anvendes gule Egernsundsten til Facaderne. I Midterblokken mod Hjallesevej indrettes Butiksfacade med 7 Butikker, saa alle Indkøb til det daglige Forbrug kan gøres bekvemt. Altanerne er indbyggede og med Glasgelænder, saa man ugenert kan opholde sig på dem. Vinduer og udvendige Døre er af Lærketræ og med en særlig Konstruktion, som udelukker Træk. Gulvene er overalt af det smukke danske Bøgeparket.
Radiatorerne er ophængt under vinduer, hvor det har kunnet lade sig gøre. Desuden har mange Lejligheder aabne engelske Kaminer. Der er indbyggede Antenner og rigeligt med Stikkontakter. Dørene er glatte, og alle Lejligheder har indbyggede Skabe. Der er anvendt særlig Omhu paa Isolering. De fleste Badeværelser har direkte Lys, indbyggede Badekar, Fliser, Spejl, Hylde og Papirholder. Køkkenerne er forsynede med rustfri Borde og Vask. Isskabe og rigeligt med Skabe. Varmt Vand hele Aaret. Nedstyrtningsskakte er anbragte paa Hovedtrappen. I Kælderen er Maskinvaskerier og opvarmede Tørrerum. Fyringen foregaar ved Hjælp af helautomatiske Stokers og Siloer. I Kælderen findes også Billardstuerne.
Som man kan læse i dette prospekt, så var det ingeniør Knudsen, der ejede jorden, hvor Stovesberg blev bygget. Arkitekterne bag projektet var Vagn Ove Fog Kyed og H. Krogsgaard, der også står bag mange andre ejendomme i Odense. Bl.a. kan nævnes Restaurant Skoven eller i dag Jensbøf hus ved skovsøen og boligkomplekset ved Gerthasminde-kvarteret i Odense, som minder meget om Stovesberg. Under forudsætning af at projektet fra de to arkitekter blev fulgt uden de store afvigelser, valgte ingeniør Knudsen i januar 1939 at sælge jorden til tømrermester C. Bøg-Jensen og murermester L. Sand, og det var disse to, der også stod for opførelsen af byggeriet.
På disse billeder, taget ved indvielsesfesten 2. juli 940 ses ingeniør Knudsen, C. Bøg-Jensen og L. Sand.
I midten af 1980’erne var der en del beboer i Stovesberg, der ønskede at starte en beboerforening. Beboerforeningen blev etableret d. 7. april 1986, og dens formål var at erhverve medindflydelse på boligforholdene, samt at skabe mulighed for socialt samvær. Der blev bl.a. etableret busture til Tyskland, og der blev endda udgivet en lille avis - ”Stovesberg Posten”.
Det var i sommeren 1939, vi henvendt os til inspektør Christensen for at søge lejlighed her. Boligkomplekset var dengang knapt færdigbygget; således havde inspektøren kontor i et træskur på Hjallesevej.
Vi fik først en lejlighed på Fengersvej (senere på Østerbæksvej og nu på Hjallesevej). Huslejen var dengang 66 kr. pr. måned om sommeren og ca. 10 kr. mere om vinteren til brændsel.
Det hele var så nyt, da vi flyttede ind, at der endnu ikke var linoleum på gulvene, og der var heller ikke opsat gelændere på trappen.
Krigen kom med al dens nød og afsavn. Dog var vi i Stovesberg bedre stillet end så mange andre. Vi frøs f.eks. aldrig i de kolde vintre, for ejendommen havde et stoker-fyr, der kunne fodres med næsten alt; ja, vi kunne endda få varmt vand til bad ca. en gang om ugen.
Men som sagt mærkede vi ikke så meget til krigen her, bortset fra den politiløse tid. Da dannede mændene vagtværn og patruljerede i området to og to udstyret med knippel og fløjte. En nat fangede det ene hold to unge tyske soldater uden for fyrkælderen. De blev overgivet til værnemagten, og hvad der siden skete med dem, ved vi ikke.
Der var tit luftalarm, og så var det med at komme ned i beskyttelsesrummene i kælderen. En aften, da luftalarmen var afblæst, var vi på vej op igen, da der pludselig lød et frygteligt brag, så ruderne klirrede. Det var en bombe, englænderne ved et uheld havde kastet i Bergs have på Bülowsvej.
Vi når frem til den 4. maj 1945. Om aftenen, da befrielsesbudskabet kom over radioen, styrtede alle beboerne jublende ud i haven, hvor vi dansede om flagstangen og sang. Derefter holdt vi fest hos hinanden til den lyse morgen, og så kom vin og rigtig kaffe frem fra gemmerne – ting, vi havde gemt til denne lejlighed."
En dame, der sammen med sin mand flyttede ind i Stovesberg i 1939, fortæller om sine oplevelser under krigen:
Vi havde naturligvis besværligheder p.gr.a. rationeringer osv., men der var da også muntre tildragelser.
Der var således en mand, som solgte æbler til tyskerne. Han plejede at stille de tomme kasser i kældergangen - parat til at blive fyldt op. Uheldigvis for ham kom vagtværnet under en patrulje til at støde ind i dem, så alle væltede og kom til at blokere hele gangen - sig ikke, at det var min mand, der gjorde det. Varmemesteren havde derpå en frygtelig palaver med frugthandleren om at få kasserne væk. Desuden havde vi en tyskfødt kvinde boende her, som havde stærke nazi-sympatier. Hun var en kværulant, og hver gang noget gik hende imod, truede hun med at ringe efter værnemagten. En dag blev det nogen for meget, så de hev en brosten ind gennem hendes vindue. Det blev straks anmeldt, og det danske politi kom og undersøgte sagen. Da de var færdige hermed, sagde de til de neden for forsamlede beboere: ”Kan I dog ikke gøre det bedre næste gang?”
I øvrigt kom kvinden til at lide den samme triste skæbne som de fleste tyskere: et familiemedlem (en nevø) faldt på øst-fronten. Hun græd meget herover, og på trods af hendes arrogance, havde vi faktisk en del medlidenhed med hende. Men vi danskere tilgiver jo nemt.
Tilbage til det morsomme og groteske:
Nytrsaften 1944 troede varmemesteren, at han var smart. Han ville ikke have hængt cykler og juletræer op i flagstangen, så derfor fjernede han snoren. Tåbe! Stovesbergs humorister kravlede op i flagstangen og bandt en cykel fast i toppen, hvorpå varmemesteren næste dag måtte lægge flagstangen ned for at fjerne den. Nå, han skulle vel under alle omstændigheder have lagt den ned for at få snoren i igen.
Ja, således mindes man tiden 1940-45 på godt og ondt”.